Italien - mandag den 8. april 2019

Fra Marina Di Altidona til Aosta

Forrige dag Oversigt Næste dag

Resuméet for denne dag bør egentlig være ganske kort, for vi kørte bil hele dagen. Næsten 700 km. Fra lidt nordøst for Rom til Aosta.

Togene på broen foran vores camper havde ikke generet os. Faktisk følte vi os næsten hjemme med lyden fra de buldrende tog og ligesom derhjemme kom der også nogle godstog ud på aftenen.

Oppe i byen fandt jeg en bager og et frisk brød. Det smagte næsten som bagerens franskbrød i Danmark. Det vil sige, at de er supergode på dagen men drønkedelige allerede dagen efter.

Vejrguderne havde lovet overskyet de næste dage i det område, vi havde overnattet i, så vores plan var at bruge en dag på motorvejen, for at komme et pænt stykke nordpå. Vi var på motorvejen ved godt 9-tiden. Turen gik via den italienske østkyst op på A14. Efter et par timer krydsede vejen tværs ind over mod Bologna og Milano.

På vej mod nord på A14
Camperen runder 90.000 km.

Oppe i denne ende af landet var vejret super. Skyfri himmel. Men nu var vi sat i bevægelse og vores plan var at køre til Aosta i dag. Det blev selvsagt også dagen, hvor vi brugte flest penge på motorvejen. Ca. 60 euro i alt kostede køreturen.

En god times tid efter Milano, drejede vi op mod Alperne og Aosta og snart tonede de sneklædte bjerge frem. Ved 18-tiden var vi fremme i Aosta.

Alperne i sigte
Alperne i sigte
Alperne i sigte

Her var vi næsten stedkendte. Sidste år strandede vi i Aosta, fordi vi blev influenzaramte på en tur til Toscana. Vi parkerede ved den larmende stålfabrik og slikkede lidt sol.

Klokken var omkring 8, før vi tog os sammen og gik op i byen. Planen var at spise lidt pub-mad på byens engelske pub, men de serverede ikke mad på dette tidspunkt. Så var derheldigvis et pizzaria lige ved siden af. Og det viste sig, at de lavede en ganske fortrinlig pizza. Marie fik gnocchier, som har en lidt mærkelig konsistens efter min mening.

Dagen blev afsluttet med et besøg på pubben. Nu var det da muligt at få noget godt øl - og så i pint-glas. Der var dog flere øl, der skulle smages, så jeg holdt mig til halve pints. Indtil dagens sidste øl - en Guinness. Den skal da serveres i et ægte pint glas!

På engelsk pub i Aosta

Godt mætte og med fyldte maver vraltede vi tilbage til camperen og kravlede direkte i seng i forvisning om, at øllene og et par ørepropper nok skulle holde larmen fra stålfabrikken ude.


Forrige dag Oversigt Næste dag